Relationer, sprog, hierarki og hvem der skal betale for maden på restauranten er alt sammen bestemt af din alder.
I Danmark er vi vant til, at det første spørgsmål vi stiller er “Hvad hedder du?”
I Sydkorea er det første spørgsmål “Hvor gammel er du?”
Når man har fået fastsat hvem der er ældst, så ved koreanerne hvilken grammatik de skal bruge – hvor formelt eller uformelt man kan tale sammen.
De ved hvilke ord omkring familien, som er relevante at bruge.
Så jeg, som kvinde, ved om jeg skal kalde mine nye veninde for lillesøster, storesøster eller mor. Og er min nye veninde yngre end jeg, skal jeg betale regningen på restauranten.
Hvor er du født og hvor har du gået i skole?
Når en koreaner først ved hvor gammel du er, så er de efterfølgende spørgsmål “Hvor er du født?” og “Hvor har du gået i skole?”
Begge spørgsmål giver mulighed for at finde ud af, om der er et fælles bånd.
Først derefter er dit navn interessant.
Medmindre du, ligesom jeg, ligner en udlænding. Så er der en god chance for, at spørgsmål to bliver skiftet ud med et gæt på hvilket land du kommer fra.